
Træfliser til terrasse, have mm. Både imprægneret og komposit materiale!
Skal der lægges et trægulv oven på terrassens gamle fliser eller lignende, så er træfliser en god løsning. Herunder finder du fliser i trykimprægneret træ såvel som fliser i komposit materiale med trælook, i flere størrelser og mængder, og af god kvalitet for en god løsning til din terrasse, et hjørne af haven, gulvet på altanen et gangareal eller lignende.
Fliserne er nemme at arbejde med og kan bruges mange steder - det er blot et spørgsmål om at slippe fantasien løs. Læg dem evt. på strøer i sand og få en hurtig men stabil løsning.
Træfliser til terrasse mm.
Har du en terrasse hvor belægningen er blevet grim med årene - fx. fliser eller belægningssten - er trykimprægnerede træfliser en hurtig og nem måde at shine den op på. Træfliserne er anvendelige mange steder - fx. på terrasser, altaner, i drivhuse, i orangerier, til havestier og lignende hvor du vil skabe et gulv. Trykimprægneringen sikrer at det nye underlag holder mange år - og vi har flere størrelser fra Hortus i sortimentet, ligesom du kan vælge pakker med forskellige antal fliser.
Træfliser er nemme at lægge
Hortus træfliserne kan lægges løst på et jævnt underlag, ligesom du kan vælge at skrue dem fast. Du har hurtigt et nyt gulv, som i øvrigt er varmt at gå på og ikke så koldt og hårdt som beton, belægningsten og fliser. Måden fliserne er lavet på, betyder at det også er nemt at tilpasse dem ift. der hvor gulvet skal lægges. For ekstra holdbarhed anbefales at give træfliserne en god træbeskyttelse, hvor du så også kan matche dit øvrige træværk mht. farve.
Skal fliserne lægges direkte på jorden, anbefaler vi at du graver 15 cm. af og erstatter med fx. stabilgrus som stampes og afrettes - for fugtig jord og træ er ikke en god kombination. Gruslaget sikrer dig, at du både har et jævnt underlag og at underlaget drænes, for så ligger træfliserne godt - og så holder dine træfliser meget længere.
















